top of page

Kan man lave to boliger i ét hus?

Forfatters billede: Borko Nikolic
Borko Nikolic
for 13 timer siden
2 min læsning

Huset er stort nok til to husstande. Svigermor skal tættere på, eller en udlejningsbolig skal være med til at betale renoveringen. Kan man dele huset i to boliger?

Svaret afhænger af, hvilken af to vidt forskellige løsninger der er tale om.


Villalejlighed eller dobbelthus


Villalejligheder er to selvstændige boliger inde i én bygning på én matrikel. Hver bolig har egen indgang, egne installationer, eget køkken og bad — men ejendommen forbliver én ejendom. Det er den løsning, der oftest kan lade sig gøre og den indebærer en vandret etageadskillelse mellem boligerne.


Dobbelthuse er to selvstændige ejendomme og kræver som regel, at grunden skal kunne matrikuleres. Københavns Kommune er decideret imod dem, og flere omegnskommuner stiller strenge krav til grundens størrelse, før en udstykning kommer på tale.


For en familie, der vil bo sammen over flere generationer, er villalejligheden som regel rigeligt. Det er de daglige rammer, der betyder noget - ikke matrikelkortet.


Hvad der afgør sagen

  • Hvad siger lokalplanen om antallet af boliger på ejendommen?

  • Hvad er kommunens praksis - ikke kun reglerne på papiret?

  • Kan bygningen bære kravene til brandadskillelse og lyd mellem boliger?

  • Er der parkering nok efter kommunens norm, når antallet af boliger stiger?


Falder ét af dem ud til den forkerte side, er projektet et andet projekt. Det er bedre at vide på to uger end efter et halvt års projektering.


Det er ikke altid et ja

I et nyligt projekt i Lyngby er tegnestuen i en proces med godkendelse af to selvstændige boliger på hhv. 213 og 144 m². Det har taget en enorm mængde tid, da der er tale om en streng lokalplan og noget så eksotisk som en fortidsmindebeskyttelseslinje. Andre sager ender et andet sted: I et aktuelt projekt i Rødovre skal et hus skal være stort nok til to familier og alligevel forblive en bolig uden lodret eller vandret boligsektor, fordi kommunen ikke vil gå med til flere boliger på adressen.


At få det afklaret først er ikke spildt arbejde og en analyse kan potentielt forhindre et dyrt fejlkøb.


Overvejer I det for jeres hus?

Send adressen på info@nikolic.dk eller ring på +45 22 94 17 65, så ser jeg på lokalplanen og siger, hvad der er realistisk.

 
 
 

Kommentarer


bottom of page